Har man overhovedet noget klogt at sige, når man er kvinde og lige har sat et lille menneske i verden? Er det muligt at lave en podcast når man ikke bare lider af barselshjerne, men også har en baby, som insisterer på at deltage i sin første podcast, selvom den endnu ikke kan snakke med ord? Sille Berthelen var villig til at give det et forsøg og det er blevet et meget fint, næsten kunstnerisk eksperiment ud i hvad podcasts skal kunne rumme.
For selvfølgelig skal man have lov at have meninger og at ytre dem selvom ens primære identitetsmarkør måske har ændret sig fra *jobtitel* til “mor”.
Vi prøver på at snakke om forfatteri, kageordninger, tykfobi og selvfølgelig feminisme helt overordnet.
Det er et skønt kaos og det kan ikke garanteres at man bliver klogere af at lytte med, men måske finder man ud af at mødre faktisk også kan have noget på hjerte.